fredag den 16. september 2011

Guldbryllup



Lis og Flemming (Pias forældre) kan i dag d. 19. sep. fejre deres Guldbryllup - tillykke med det.
Kagen indeholder:
Mandel/chokoladebunde
Mørk chokolademousse med appelsin
Pina Colada creme (ananas og kokosmælk)

Brystkage til 18 års fødselsdag

Kage til Sebastians 18 års fødselsdag

søndag den 28. august 2011

Bjarke Barnedåb

Py Ha!! 4 kager på en uge, så skal der planlægning til, men nu er det overstået. Her er kagen til Bjarkes Barnedåb
Kagen indeholder: Marcipanbunde - chokoladebunde - lysebunde
Hyldeblomstmousse - Limemousse - Nougarcreme

Mariehøne til Maria

Maria holdt sin 2 års fødselsdag samme dag Bjarke blev døbt, så hun skulle selvfølgelig også have sin egen kage.

Charlotte og Brors Sølvbryllup

Py Ha! Jeg tror at dette har været den værste opgave jeg indtil nu har været på. Temaet skulle være noget med - sten (Charlotte samler på sten), Bror i arbejdstøj og Livstræet. Men det var dog ikke så meget det der voldte problemer, det var varmen, fondanten var rigtig svær at arbejde med, og den svedte og blev helt klistret. Da jeg havde stakket og dekoreret kagen færdig og skulle sætte den i køleskabet, løftede jeg i sølvfadet, som dog ikke kunne bære så tung en kage, så hele den underste kage slog revner under fondanten. Hvilket medførte at den bulede, som også kan ses på billedet.
Kagen indeholdt:
Chokoladekage med fyld af: Hyldeblomstmousse, Limemousse og nougatcreme

Hello Kitty

Hello Kitty - kage til Marias fødselsdag i vuggestue. Jeg havde ikke så meget tid, da jeg havde 3 andre kager til week-enden, så det gik lidt hurtigt, men Maria blev glad og det er jo også det vigtigste. Kagen er en chokoladekage.

søndag den 14. august 2011

Bryllupskage til Tine og christian

Sikken fest vi har haft her i nat å ja å ja.... Tillykke til Tine og Christian og tak for et forrygende bryllup. Jeg havde fået æren både at lave bryllupskage og være toastmaster, jeg ved snart ikke hvilken af opgaverne der var mest krævende, men iført fløjte og notesblok kom vi gennem alle talerne og danset brudevals inden kl. 24, så jeg tror jeg bestod. Brudeparret blev rigtig glad for kagen, kirsebærgrenen er et symbol på deres kærlighed. Der er 120 blomster på og alle er dustet i rose og hvid (det tog rigtig lang tid).
Kagen består af:
Chokolade/marcipanbunde + hvide bunde
Mørk chokoladetrøffel
Hyldeblomstmousse
Hindbærmousse