søndag den 18. december 2011

Topsy Turvy med liljer


Gave til min nieces 30 års fødselsdag. Jeg havde frie hænder, så jeg vil lige prøve kræfter med en Topsy Turvy. Kagen er en Madeira + chokoladekage fra Lindy Smith smurt op med IMBC med chokolade. Jeg havde ikke prøvet at lave liljer før, men synes selv at de er blevet meget gode. :) Der var 50 gæster men kage til 80-90 tror jeg. ::)

søndag den 4. december 2011

Peter Plys




Peter Plys til Mettes 20 års fødselsdag. Mette har altid været stor fan af Peter Plys. Kagen er lyse bunde, hindbærmousse og toblerone-mørkchokoladecreme

søndag den 27. november 2011

Holger 50 år



Holger fejrede sin 50 års fødselsdag på Lykkeholms Slot, det var bare en fantastisk oplevelse. Der er super skønt, man følte sig sku' næsten helt kongelig.
Holger skulle selvfølgelig have en "Find Holger" kage. Eva mener at han altid sidder i sin stol med fjernbetjeningen og sin mobil, så det skulle han også på kagen.

Pensions-kage

Lises forældre er begge gået på pension, dette skulle fejres med fest og kage. Lises mor er stavgænger og faren er fritidskunster.
Kager er chokoladekage med tobleronecreme

søndag den 13. november 2011

søndag den 23. oktober 2011

Cupcakebuket


Merethe holdt kæmpe 50 års fødselsdagsfest i går, så jeg  fik endelig en mulighed for at lave en cupcakebuket. Jeg har ikke før prøvet at lave roser med sprøjtepose, og det er godt nok ikke særlig nemt, men der er nogle der siger øvelse gør mester, så der er måske håb forude. Roserne er lavet af af Strawberry meringue buttercream (dog ikke med jordbær, men hindbærsylt). kagerne er med banan og chokolade.

lørdag den 15. oktober 2011

Delfiner og andre vilde dyr




2 af vejens skønne piger holder i dag 10 års fødselsdagsfest og har til dagens anledning tegnet en kage, som jeg så efter bedste evne har prøvet at lave. De blev rigtig glade og var fuldt ud tilfredse Cheesy. Jeg synes nu, at den er noget overfyldt :Smiley det ene af billederne af af deres tegning, det er lidt udtydeligt.

John 75 år






John og Sonja - vores genboer har hele deres liv boet på landet og været gårdejer, men flyttede for et par år siden ind på vores vej. De havde guldbryllup i juli, så i stedet for en buket blomster, fik de et "tilgodebevis" på en kage, som kunne indløses når de havde lyst til det. John blev så 75 år i fredags og ønskede sig en kage. Så en kage med bondegårdsdyr var jo helt oplagt,
Kagen er en chokoladekage fyldt med tobleronecreme.

søndag den 2. oktober 2011

Kian 18 år

Trommekage til Kians klasse på Gymnasiet -18 år
Chokoladekage - nougatcreme
 
 
Kian holdt sin 18 års fødselsdag i går, tænk engang min lille dreng er blevet voksen. Logoet oven på kagen er en ellen anden gruppe som jeg ikke kan huske hvad hedder. Det var noget frygtelig hø at lave, det skal jeg i hvert til fælde ikke kaste mig ud i igen. Jeg fik trukket det alt for langt, men han  var heldigvis ikke i tvivl om hvad det skulle forestille.

mandag den 26. september 2011

Kvindekrop til Lars


Kage til en 40 års fødselsdag
Chokoladekage
Hindbærmousse
Nougatmousse

fredag den 16. september 2011

Guldbryllup



Lis og Flemming (Pias forældre) kan i dag d. 19. sep. fejre deres Guldbryllup - tillykke med det.
Kagen indeholder:
Mandel/chokoladebunde
Mørk chokolademousse med appelsin
Pina Colada creme (ananas og kokosmælk)

Brystkage til 18 års fødselsdag

Kage til Sebastians 18 års fødselsdag

søndag den 28. august 2011

Bjarke Barnedåb

Py Ha!! 4 kager på en uge, så skal der planlægning til, men nu er det overstået. Her er kagen til Bjarkes Barnedåb
Kagen indeholder: Marcipanbunde - chokoladebunde - lysebunde
Hyldeblomstmousse - Limemousse - Nougarcreme

Mariehøne til Maria

Maria holdt sin 2 års fødselsdag samme dag Bjarke blev døbt, så hun skulle selvfølgelig også have sin egen kage.

Charlotte og Brors Sølvbryllup

Py Ha! Jeg tror at dette har været den værste opgave jeg indtil nu har været på. Temaet skulle være noget med - sten (Charlotte samler på sten), Bror i arbejdstøj og Livstræet. Men det var dog ikke så meget det der voldte problemer, det var varmen, fondanten var rigtig svær at arbejde med, og den svedte og blev helt klistret. Da jeg havde stakket og dekoreret kagen færdig og skulle sætte den i køleskabet, løftede jeg i sølvfadet, som dog ikke kunne bære så tung en kage, så hele den underste kage slog revner under fondanten. Hvilket medførte at den bulede, som også kan ses på billedet.
Kagen indeholdt:
Chokoladekage med fyld af: Hyldeblomstmousse, Limemousse og nougatcreme

Hello Kitty

Hello Kitty - kage til Marias fødselsdag i vuggestue. Jeg havde ikke så meget tid, da jeg havde 3 andre kager til week-enden, så det gik lidt hurtigt, men Maria blev glad og det er jo også det vigtigste. Kagen er en chokoladekage.

søndag den 14. august 2011

Bryllupskage til Tine og christian

Sikken fest vi har haft her i nat å ja å ja.... Tillykke til Tine og Christian og tak for et forrygende bryllup. Jeg havde fået æren både at lave bryllupskage og være toastmaster, jeg ved snart ikke hvilken af opgaverne der var mest krævende, men iført fløjte og notesblok kom vi gennem alle talerne og danset brudevals inden kl. 24, så jeg tror jeg bestod. Brudeparret blev rigtig glad for kagen, kirsebærgrenen er et symbol på deres kærlighed. Der er 120 blomster på og alle er dustet i rose og hvid (det tog rigtig lang tid).
Kagen består af:
Chokolade/marcipanbunde + hvide bunde
Mørk chokoladetrøffel
Hyldeblomstmousse
Hindbærmousse

søndag den 7. august 2011

Cecilie og Henriks bryllupskage





Vores venners datter blev gift i går, og holdt et fatastisk bryllup. Jeg havde fået det fornemme hverv at lave bryllupskagen. Den skulle bestå af Blomsterbergs chokoladetrøffel/hindbærbomber og valnøddebunde, og være hvid med grønne bånd og hvide roser og hvide fresia. Brudeparret blev rigtig glade for kagen og alle gæster var imponeret, man bliver jo næsten helt forlejen. Jeg var ikke tilfreds med fyldet, jeg synes at bundene var for tynde og fyldet for "blødt". den var svær at skære pænt, så næste gang bliver bundene i hvert tilfælde tykkere. Gommen er en del lavere end bruden, hvilket kan ses på topfigurerne - i øvrigt til stor morskab for både Brudeparret og gæsterne. 53

fredag den 22. juli 2011

Sølvbryllup Charlotte og Bror


Charlotte og Brors 3 skønne piger spurgte om jeg kunne lave en kage til Deres forældres sølvbryllup. Her er resultatet
Hyldeblomstmousse og tobleronecreme
chokolade/marcinpan + hvide bunde

søndag den 17. juli 2011

Min søn Dan blev 30 år og er den glade ejer af en gammel Vagon, så den skulle selvfølgelig være på hans kage. Bilen er lavet i RKT, det var første gang jeg prøvede at arbejde med det. Det er sjovt at arbejde med og skal helt sikket prøves igen.  Kagen er marcipanbunde, jordbærmousse med Sommersby/hyldeblomst og tobleronecreme.
 
 





 

fredag den 1. juli 2011

Valmuer




Så blev det sommerferie på stavgangsholdet. Vi har haft nogle fantastiske ture rundt, i og omkring Ganløse. Vi bor fantastisk smukt og jeg tror snart vi har været ude i alle afkroge. Turene sluttede med en tur rundt om Buresø og med kaffe og kage.
Denne kage er en mudkage - smurt op med IMBC m/ hvid chokolade.
Valmuerne er lavet af SugarPaste

søndag den 26. juni 2011

Studentertid

Så - er der igen tid til at slappe lidt af ovenpå en heftig uge med 4 studenterkager. Min nevø blev student i mandags og havde inviteret familie og venner til fest - hvilket jo selvfølgelig udløste en kage
 
Derefter var det så igang med de næste 2 til Mads, som blev student om torsdagen (der er kun billed af den ene)

 ...og endelig den sidste - igen til Lucass, denne gang til hvor studenterne kom med vognen.
 Jeg var bange for at der ikke var kage nok, så der måtte lige nogle cakepops til. Det var første gang jeg prøvede at lave cakepops, men det var faktisk rigtig sjovt, og de smagte fremragende.